01. Fejø til Getaway

Vores PR & Marketing Manager @nadiawelston har lavet en lille Fejø Getaway guide, med både restaurant-anbefalinger, steder der er værd at besøge og små historier fra hendes oplevelse på Fejø.

TASKER:

Novara sport shopper Elise Champagne // SS23

Salerno shoulder bag Marlin Dark brown // AW23

RO naturcamp

Herredsvej 9 

4944 Fejø 

Denmark 

Overnatning i den smukke danske natur med udsigt til smålandsfarvandet. Du finder også Ø-kiosken, som sælger surdejsbrød, bagværk, lokal vin og andre specialiteter.  

Pasta Principato:  

Storemosevej 107 

4944 Fejø 

Denmark 

Diego Principato er passioneret pastahåndværker og lavet det bedste pasta jeg længe har smagt. 

Nr. 45 A Ilha:  

Dybvigvej 45 

4944 Fejø 

Denmark 

En lille fin restaurant ved Dybvig Havn som serverer delikate småretter og cider fra Fejø.  

En solbeskinnet dag ankom min forlovede og jeg til en lille getaway fra hverdagens travlhed på Fejø, en idyllisk ø i det sydlige Danmark.

Fejø er kendt for sin gæstfrihed, og det første, du vil blive mødt af, er øens hilsepligt.

Alle, du møder på din vej, smiler og hilser, som om man har kendt hinanden i årevis. Man føler sig straks velkommen på øen.

Vi havde booket et hyggeligt telt på RO naturcamp, som er omgivet af den skønneste natur og ligger et stenkast fra vandkanten, hvor du kan bade samt sidde og nyde solnedgangen om aftenen.

På din vej rundt på øen bliver du mødt af den ene æbleplantage efter den anden, som Fejø er så kendt for.

Æbletræerne bar saftige æbler, der hang som smykker i de grønne haver. Det er en fryd for øjet at gå ture gennem disse smukke plantager, og duften af æbler fyldte luften.

Vi lånte to cykler på RO naturcamp og tog på cykeltur for at udforske Fejø. Undervejs stoppede vi ved et hus, hvor vi blev mødt af en venlig vært, der serverede de lækreste vine fra hans garage.

Vi sad i en have og nød en skål med friskplukkede æbler og smagfuld naturvin, der var dyrket lokalt. Stemningen var afslappet, og vi delte historier med de lokale, der alle have tid til at snakke og dele deres kærlighed til øen og ting de synes vi burde opleve.

Aftenerne på Fejø blev tilbragt med at nyde lækre måltider både på restauranten Nr. 45 A Ilha, hvor de friske råvarer fra øen fyldte tallerkenerne.

Derudover lavede vi pasta fra Pasta Principato, som er et lille pastari på Fejø og friskplukkede urter fra urtehaven over bål ved vores telt på RO naturcamp.

Vi fandt hurtigt ud af, at Fejøs kulinariske verden var lige så imponerende som dens naturskønhed.

Vores getaway til Fejø blev en tid til fordybelse, refleksion og ikke mindst til at opleve den hjertevarme, som øens beboere udstrålede.

Vi tog hjem med tasker fyldt med gode minder og smukke oplevelser.

Vi vidste, at vi altid ville vende tilbage til denne skattekiste af en ø, hvor ro, fordybelse og søde mennesker altid ventede på os.

Fejø har beriget os med nye relationer, gode venner og er blevet lokation for vores kommende bryllup.